Om uddannelsen

Byggemarkedsuddannelsen er et godt valg, hvis du er interesseret i at arbejde med materialer til forbedring og fornyelse af boligen; hvis der gemmer sig en lille ”designer” i dig, eller hvis du har lyst til at arbejde et sted, hvor du er omgivet af spændende produkter og redskaber. Arbejdet i et byggemarked byder på mange spændende udfordringer, og det handler ikke kun om at sælge, men også om at have overblik til at rådgive kunderne i forhold til de mange forskellige varegrupper.

Som elev i et byggemarked lærer du om branchen i sin helhed, da det ikke kun handler om kendskab til værktøj, maling, haveredskaber og isenkram mv. Arbejdet kræver også viden om butiksprofil, butikskoncept, butiksøkonomi og varens vej fra producent til forbruger.

Byggemarkedsbranchen er interessant og spænder over alt lige fra udvendige og indvendige løsninger, samt valg af produkter til hele boligen. Både på det danske og det internationale marked går udviklingen meget stærkt. Det betyder, at butikker og ansatte hele tiden skal holde sig ajour med tidens trends og tilpasse butikken til markedsforholdene.

Handelsfagskolen, Rådhusgade 56-58, 8300 Odder / Skåde Skovvej 2, 8270 Højbjerg, tlf. 8654 1700, kontakt@handelsfagskolen.dk
CVR-nr.: 4972 5957 | EAN-nr.: 5798 000 55 41 39