Vejledning og ekstra hjælp
Handelsfagskolen har forskellige muligheder for at yde specialpædagogisk støtte til elever med læse- og/eller skrivevanskeligheder, eller hvis der er andre omstændigheder, der gør, at der er behov for ekstra/anderledes hjælp.
Hvis en elev har brug for specialpædagogisk støtte, er det vigtigt, at der rettes henvendelse til Handelsfagskolen (uddannelseschef Mads Steenberg) hurtigst muligt - gerne så snart, eleven er bekendt med, hvornår første skoleophold begynder. Det kan komme på tale at fremvise dokumentation for behovet for hjælp.
Vi gør alt, hvad vi kan for at alle elever skal få det optimale ud af undervisningen og opholdet på Handelsfagskolen.
Læs mere om støttemuligheder på Handelsfagskolen her.