Sider (generelt)
Medarbejdere
Kursus nr.

Elevtyper efter EUD-reformen

Nye elevuddannelser og elevtyper efter EUD-reformen.

Den 1. august 2015 trådte en reform af erhvervsuddannelserne (EUD) i kraft, og de nye elevuddannelser og elevtyper afføder helt forståeligt mange spørgsmål hos arbejdsgivere.

På Handelsfagskolens elevkontor besvarer vi altid gerne disse spørgsmål. Derudover har vi udarbejdet en gennemgang af både nye og kendte elevuddannelser og -typer med forkortelser som EUD, EUX, HHX, STX, HTX, HF og EUV.

EUD-Elever
EUD-elever, der ønsker at indgå en uddannelsesaftale, har typisk gennemført et etårigt uddannelsesforløb på en lokal handelsskole/grundforløbsskole bestående af en GF1 og en GF2.

GF1

  • Grundforløbets 1. del (GF1) har til formål at gøre eleven klar til at vælge den rigtige erhvervsuddan­nelse. GF1 giver eleven almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer, kendskab til fagområder samt viden om praktik- og beskæftigelsesmuligheden inden for valgt fagretning. 

  • Inden for hovedområderne ’Kontor, handel og forretningsservice’, ’Omsorg, sundhed og pædagogik’, ’Fødevarer, jordbrug og oplevelser’ samt ’Teknologi, byggeri og transport’ vælger eleven en fagretning, der stiler mod en gruppe af erhvervsuddannelser med fælles træk. 

  • GF1 varer 20 uger svarende til ½ skoleår. Det er kun muligt at gå på GF1 gang.
  • Elever kan begynde på GF1, hvis de opfylder nedenstående tre adgangskrav:

påbegyndt erhvervsuddannelse umiddelbart efter eller senest et år efter 9. eller 10. klasse

erklæret uddannelsesparathed

afsluttet 9. eller 10 klasse med minimum karakteren 02 i dansk og matematik 

GF2

  • På grundforløbets 2. del (GF2) specialiserer eleven sig inden for en specifik valgt erhvervsuddan­nelse. 

  • På GF2 modtager eleven fagrettet undervisning, som giver de faglige kompetencer, det kræver at for­sætte i et toårigt hovedforløb bestående af praktik i en virksomhed vekslende med skoleforløb. 

  • GF2 varer 20 uger svarende til ½ skoleår.

  • Elever kan begynde direkte på GF2, hvis de opfylder et af nedenstående sæt adgangskrav:

en uddannelsesaftale med en virksomhed samt afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende under­visning med minimum 02 i dansk og matematik.

modtaget undervisning rettet mod optagelse på en erhvervsuddannelse på en produktions­skole i mindst 1 år

gennemført 1 år af en gymnasial ungdomsuddannelse

tidligere optaget på GF1

Elever, der ikke opfylder adgangskravene om at være erklæret uddannelsesparat af UU og karakteren 02 i dansk og matematik i 9. eller 10. klasse, kan optages, hvis den lokale handelsskole/grundforløbsskole på baggrund af en optagelsessamtale og evt. en optagelsesprøve vurderer, at eleven kan gennemføre uddan­nelsen. Kontakt den lokale handelsskole for nærmere information derom.
 

EUX-elever
EUX-elever, der ønsker at indgå en uddannelsesaftale, har valgt at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse.

  • På EUX består det første studieår af grundforløb 1 og 2, og det andet studieår af en række fag på gymnasialt niveau. Herefter er detailhandelseleven klar til et toårigt hovedforløb bestående af praktik i en virksomhed vekslende med skoleforløb.
  • Efter endt uddannelse kan eleven vælge enten arbejde som faglært eller videreuddanne sig på samme vilkår som unge med en studentereksamen.

  • Elever kan blive optaget på EUX, hvis de opfylder et af nedenstående sæt adgangskrav:

afsluttet 9. eller 10. klasse med minimum karakteren 02 i dansk og matematik samt erklæ­ret uddannelsesparathed

afsluttet 9. eller 10. klasse og uddannelsesaftale med en virksomhed 

  • Elever, der på forhånd har en praktikaftale med en virksomhed, kan vælge at påbegynde uddannel­sen i praktik i virksomheden eller i mesterlære. Kontakt den lokale handelsskole for nærmere in­formation.
  • Elever, der ikke opfylder adgangskravene om at være erklæret uddannelsesparat og karakteren 02 i dansk og matematik i 9. eller 10. klasse, kan blive optaget på uddannelsen, hvis den lokale handels­skole/grundforløbsskole på baggrund af en optagelsessamtale og evt. en optagelsesprøve vurderer, at eleven kan gennemføre uddannelsen. Kontakt den lokale handelsskole for nærmere information derom.

HHX-elever
HHX-elever, der ønsker at indgå en uddannelsesaftale, har gennemført eller skal gennemføre et 2- 5-ugers forløb på en lokal handelsskole. Varigheden afhænger af, hvordan den specifikke handelsskole har valgt at tilrettelægge undervisningsforløbet. Her skal eleven bestå uddannelsesspecifikke fag og grundforløbs­prøven.

Fra 2018 vil elever med gymnasiebaggrund skulle gennemføre hovedforløbet på 1 år.

STX-, HTX- og HF-elever
STX-, HTX- og HF-elever, der ønsker at indgå en uddannelsesaftale, har gennemført eller skal gennemføre et 10-ugers forløb på en lokal handelsskole. Her skal eleven tage grundfagene Afsætning C, Erhvervsøkonomi C og Informationsteknologi C med et karaktergennemsnit på mindst 2,0. Desuden skal eleven bestå uddan­nelsesspecifikke fag og grundforløbsprøven.

Fra 2018 vil elever med gymnasiebaggrund skulle gennemføre hovedforløbet på 1 år.

EUV - Erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover 
Potentielle elever på 25 år og derover, som ønsker at indgå en uddannelsesaftale, har gennemført eller skal gennemføre en Erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover - en såkaldt EUV.

Voksne elever er ofte målrettede, modne og har erfaring fra anden uddannelse eller beskæftigelse. En EUV er derfor som udgangspunkt kortere end den tilsvarende uddannelse for de helt unge. Det konkrete ud­dannelsesforløb afhænger af ansøgerens job- og uddannelsesmæssige baggrund.

Inden optagelse på EUV, skal ansøgeren have en individuel uddannelsesplan for uddannelsesforløbet, som udarbejdes på baggrund af en realkompetencevurdering. Eleven skal kontakte sin lokale handelsskole eller Handelsfagskolen for nærmere information og aftale om proceduren i forbindelse med realkompetence-vurderingen.

Tre uddannelsesveje under EUV:

EUV1

  • Voksne på 25 år og derover, der har mindst to års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et sær­ligt tilrettelagt uddannelsesforløb uden grundforløb og uden praktikuddannelse. 

  • Kriterierne for relevant erhvervserfaring fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne for de enkelte ud­dannelser. 

  • EUV1-elever skal gennemføre skoleundervisningen i det standardiserede hovedforløb for voksne, der består af både skoleundervisning og praktikuddannelse. Forløbet skal være mindst 10 procent kortere end det tilsvarende forløb for unge.

EUV2

  • Voksne på 25 år og derover, der har mindre end to års relevant erhvervserfaring eller har forudgå­ende uddannelse, skal gennemføre et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for voksne, der består af et standardiseret hovedforløb samt mulighed for undervisning fra grundforløbets 2. del. 

  • Forudgående uddannelse kan være afsluttede ungdomsuddannelser, videregående uddannelser mv. Enkeltstående kurser, som arbejdsmarkedsuddannelser, er ikke omfattet. 

  • En individuel realkompetencevurdering afgør, om der kan gives merit for hele eller dele af grundforlø­bets 2. del.

  • EUV2-elever skal følge det standardiserede hovedforløb for voksne, der består af både skoleundervis­ning og praktikuddannelse. Forløbet skal være mindst 10 procent kortere end det til­svarende forløb for unge.

EUV3

  • Voksne på 25 år og derover, der ikke har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, som i omfang og varighed svarer til et EUD-forløb for unge, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

  • Voksne på EUV3 skal, som udgangspunkt, gennemføre hele grundforløbets 2. del. Realkompetence­vurderingen afgør, om enkelte uddannelseselementer på grundforløbets 2. del kan godskrives.

  • Hovedforløbet svarer i omfang og varighed til hovedforløbet på en erhvervsuddannelse for unge, der består af skoleundervisning og praktikuddannelse.

 

 

 

 

Handelsfagskolen, Rådhusgade 56-58, 8300 Odder / Skåde Skovvej 2, 8270 Højbjerg, tlf. 8654 1700, kontakt@handelsfagskolen.dk
CVR-nr.: 4972 5957 | EAN-nr.: 5798 000 55 41 39