Handelsfagskolens elevuddannelser veksler mellem skoleophold med undervisning og praktik på arbejdspladsen, og det gode resultat for eleven afhænger af et tæt løbende samarbejde mellem elevens arbejdgiver og Handelsfagskolen, som der prioriteres højt.
Karakterer
Efter hvert skoleophold bliver eleverne bedømt og får en terminskarakter (se Elevplan). Elevens arbejdsgiver kan i den forbindelse vælge at holde en uddannelsessamtale med eleven for at sikre sammenhæng mellem undervisningen på Handelsfagskolen og den praktiske del af elevens uddannelse på arbejdspladsen.
Fagprøve
Inden elevens næstesidste skoleophold, opfordres eleven og arbejdgiveren til sammen at komme med idéer til et fagprøveprojekt. På sidste skoleophold udfærdiges den endelige fagprøveopgave, som sendes til godkendelse hos arbejdsgiveren.
Fagprøven beståes med mindst karakteren 02 ved den mundtlige eksamen. Hvis elevens resultat ikke lever op til dette, orienterer Handelsfagskolen elevens arbejdsgiver om skolens vurdering af elevens uddannelsessituation, herunder muligheden for en omeksamen og retningslinjer for en evt. klage. Handelsfagskolen tilbyder supplerende vejledning til eleven og arbejdsgiveren i forbindelse med en evt. omeksamen.