Socialt miljø

Størstedelen af Handelsfagskolens elever og en del kursister bor på skolen under opholdet, hvilket giver mulighed for at være sammen med medstuderende om eftermiddagen og om aftenen og bidrager positivt til det sociale miljø.

Opholdsrummene er indrettet til studie- og fritidsaktiviteter, og er for nyligt blevet shinet op med blandt andet nye møbler og fjernsyn. Flere steder findes sofagrupper, der indbyder til gruppearbejde, lektielæsning og socialt samvær. Skolens computerrum er også til rådighed efter undervisningen.

Handelsfagskolens køkkener er kendt for sund og varieret mad og er vært for mange gode samtaler over et godt måltid.

I fritiden kan man vælge i en palet af tilbud inden for sport og spil, og man kan besøge en af skolens caféer, hvor indtagelse af alkohol (udelukkende) er tilladt.  Til rygerne er der indrettet overdækkede, udendørs rygely.

Caféerne danner også base for en elevfest i hver skoleperiode, som organiseres af elevrådet.

Læs mere om Handelsfagskolens Kursuscenter eller orienter dig i elevbrochurerne (PDF).