Kurser og efteruddannelse
Selvom du har været på arbejdsmarkedet i mange år, kan der være behov for at få nye input til, hvordan arbejdet kan udføres mest effektivt. Der er måske sket meget siden, du selv blev uddannet, eller måske har du bare behov for at supplere uddannelsen med lidt ekstra viden.
På Handelsfagskolen har vi stor erfaring med effektive erhvervskurser, og vi skræddersyer kurserne i en unik pakke, der inkluderer indkvartering, fuld forplejning, undervisningslokaler, konferencerum og administration. Kurserne er ofte planlagt i en tæt dialog med dig som kunde, således at det er de aktuelle behov, du får dækket gennem kurset.
Handelsfagskolen tilbyder professionelle undervisere og gode faciliteter. Alle vore undervisere har en detailhandelsmæssig baggrund og praktisk erfaring, sådan at undervisere og kursister har en fælles erhvervsforståelse. Kurserne gennemføres med vægt på teoretiske oplæg og praktiske øvelser.