Kontakt

Rasmus Skovgaard, kursuschef
Rasmus Skovgaard, kursuschef
8736 6170
Jette Boye, kursuskoordinator
Jette Boye, kursuskoordinator
8736 6174
Karen Smedegaard, kursussekretær og receptionist Skåde
Karen Smedegaard, kursussekretær og receptionist Skåde
8736 6172

Handelsfagskolens Kursuscenter

Efteruddannelse skræddersyet til detailfolk


I Handelsfagskolens Kursuscenter har vi specialiseret os i at efteruddanne medarbejdere i detailhandlen, der har behov for at tilegne sig specifikke kompetencer.

Kursusprogrammet spænder fra korte kurser i varekundskab og salg til lederuddannelsen Retail Manager, der strækker sig over flere undervisningsmoduler.

Handelsfagskolens Kursuscenter er i tæt dialog med detailkæder, brancheforeninger og butikker inden for specialdetailhandlen.  Vores kurser er udviklet i samarbejde med ledere fra detailhandlen, og vi tilpasser løbende kursernes indhold, så de matcher markedets behov.

Alle vores undervisere har både praktisk erfaring fra detailhandlen og en teoretisk/pædagogisk uddannelse. Kursusdeltagerne er derfor sikre på at møde kompetente undervisere med stor ekspertise inden for detailhandel.

Vores undervisningsmiljø er meget spændende; det oser af detailhandel. Vi er meget optagede af samspillet mellem undervisning og virksomhed, så vores kursister tilegner sig nogle kompetencer, der kvalificerer dem til fremtidens detailhandel.  Derfor er vores undervisning meget praksisnær, og undervisningslokalerne er indrettet som butikker.

Handelsfagskolens faciliteter danner smukke og praktiske rammer om såvel store konferencer som mindre møder og virksomhedernes egne arrangementer.

Medarbejderne i Handelsfagskolens Kursuscenter er altid klar til at informere og rådgive om stort og småt.

 

Handelsfagskolens Kursuscenter har en unik og indgående viden om de forhold, der gør sig gældende i detailhandlen. Vores vigtigste målsætninger er at tilføre branchens ledere og medarbejdere ny viden, så de i samarbejde kan medvirke til værdiskabende udvikling inden for salg og drift.

 ”Vi omsætter teori til godt købmandsskab.”