Retail Manager – ledelse der sælger
Har du brug for en ”værktøjskasse” fyldt med effektive metoder til at nå dine mål som leder?
For kursusnumre, kursusbeskrivelse m.m. - se brochuren "Retail Manager".
Uddannelsen som Retail Manager er målrettet salgsassistenter, der er ansat som lederaspiranter eller ledere i detailhandlen, og som ønsker at blive bedre til at lede et afgrænset ansvarsområde eller hele butikken.
Uddannelsen, som både udvikler kursistens faglige og personlige kompetencer som leder, er bygget op omkring 6 undervisningsmoduler af 2-3 dage. Undervisningen indeholder både teori og praktiske opgaver, der sammenkobles med de opgaver, som kursisten har i sin egen butik. Opgaverne løses i samspil med de øvrige kursister, der er derfor gode muligheder for at skabe et stærkt netværk med andre ledende butiksmedarbejdere.
Kursets indhold
Modul 1: Kick off - personlig udvikling
Modul 2: Succesfuld ledelse
Modul 3: Kommunikation og coaching
Modul 4: Kampagnestyring
Modul 5: Handlingsorienteret driftsøkonomi
Modul 6: Teamsamarbejde
På uddannelsen som Retail Manager lærer kursisten at analyse egne styrker og svagheder og øge bevidstheden om egen lederstil. Kursisten lærer om kommunikation, teamsamarbejde og coaching samt andre faktorer, der fremmer samarbejdet mellem ledere og medarbejdere. Udover de personlige lederegenskaber lærer kursisten at arbejde systematisk og struktureret med de arbejdsopgaver og rutiner, der kan optimere butikkens kampagner. Og som en hjælp til at optimere butikkens driftsøkonomi, vil kursisten blive introduceret for en ”økonomisk værktøjskasse”, der kan bruges i praksis, når kursisten skal arbejde med økonomiske handlingsplaner.