Sider (generelt)
Medarbejdere
Kursus nr.

Blomsterbogen i opdateret udgave

Blomsteruddannelsens opslagsværk ’Blomsterdekoratøren’ er udkommet i en flot 2. udgave.

Forsiden er udskiftet, stilhistorien er ført helt op til i dag, farvelæren er inspireret af en ny farveforsker, og teksten er blevet revideret eller helt fornyet. Blomsteruddannelsens opslagsværk ’Blomsterdekoratøren’ har været under grundig revision forud for den 2. udgave, som netop er kommet i handlen.

’Blomsterdekoratøren’, der er udviklet i samarbejde mellem Handelsfagskolen og Danske Blomsterhandlere, udkom første gang i 2001. Her satte faglærerne på Handelsfagskolens blomsterdekoratøruddannelse sig for at udskifte det hidtidige kompendium med en bog, der skulle samle uddannelsens teori, udstråle et højt fagligt niveau og fungere som opslagsværk for såvel elever som udlærte. Og projektet lykkedes. Opslagsværket har siden udgjort grundbogen for mange hundrede blomsterelever på Handelsfagskolen og bliver derudover anvendt på andre skoler, udlånt på biblioteker samt solgt i andre lande.

Bag opslagsværket står faglærer Susie Frank Nørgård, der med hjælp fra medforfatterne Marianne Møller, Rita Lienhøft med flere, har forfattet og været redaktør på de 400 sider om alt fra formlære og blomstens udstråling til skadedyr og plantesygdomme.

”De sidste halvandet år er der gået meget tid og mange tanker med at revidere bogen, så jeg er rigtig glad for, at vi nu er nået i mål med 2. udgave. Jeg er stolt over, at det vi skrev helt fra bunden for 13 år siden stadig kan bruges, og at den teori vi samlede dengang stadig er baggrund for hele den faglige blomsteruddannelse i dag," fortæller Susie Frank Nørgård.

’Blomsterdekoratøren’ i 2. udgave kan købes hos Danske blomsterhandlere, Interflora og euroflorist. Prisen er 495,- kr. plus moms.
Handelsfagskolen, Rådhusgade 56-58, 8300 Odder / Skåde Skovvej 2, 8270 Højbjerg, tlf. 8654 1700, kontakt@handelsfagskolen.dk
CVR-nr.: 4972 5957 | EAN-nr.: 5798 000 55 41 39 | Send en sikker mail