Elevens arbejdgiver vil via Arbejdsgivernes Elevrefusion kunne opnå befordringstilskud til den ordinære ud- og hjemrejse i forbindelse med skoleopholdene og ved fagprøven - forudsat, at der er mindst 20 km mellem privatadressen og Handelsfagskolen. Refusionen til arbejdsgiveren modsvarer 80 % af elevens udgift til transport med billigste offentlige befordringsmiddel, og rejsebilag skal vedlægges som dokumentation.
Eleven får det fulde beløb (100 %) af transport-udgiften godtgjort af sin arbejdsgiver.
Om mandagen i anden uge af skoleopholdet får eleverne udleveret en personlig befordringsblanket af elevrådsrepræsentanten, som også samler disse ind igen til registrering i receptionen.
Efterfølgende (op til 14 dage efter skoleopholdet) vil arbejdsgiveren modtage brev om indberetningen, hvilket herefter skal godkendes via Arbejdsgiverenes Elevrefusion.